Økonomi
>> onsdag den 15. oktober 2008
Vores formål med at tale om økonomi i forbindelse med planlægning af en langtur er, at vi har mødt mange og talt med mange langturssejlere, der selv efter 10, 15 eller 25 års planlægning ikke er kommet af sted endnu. Dette kan skyldes mange ting, men noget vi har erfaret går igen, er økonomidelen.
Et spørgsmål, hvor der er ligeså mange svar som der findes langturssejlere er "Hvor mange penge skal jeg bruge for at komme på langtur?"
Med det i baghovedet, er det derfor også vigtigt at være opmærksom på, hvilke faktorer der spiller ind, når der findes så mange svar.
Eksempel på faktorer:
Varighed på turen
Destination / Rute
Bådens stand
Antal personer ombord
Ligge for anker kontra ligge i havn
Spise på restaurant kontra spise hjemmelavet mad
Lommepenge
osv.
Disse faktorer er meget individuelle og derfor også noget du og din besætning skal gøre op med jer selv om inden planlægningen begynder. Derfor er et fundamentalt godt spørgsmål "Hvor lidt er nok?"
Dette spørgsmål har vi stillet os selv og svaret på ud fra vores nuværende fælles og individuelle situationer. På baggrund af svaret har vi lavet disse principper, som har hjulpet os med at lave et estimeret budget.
- Vi vil ligge for anker hver gang det er muligt
- Vi vil primært spise hjemmelavet mad, fremfor at gå på restaurant
- Vi vil selektivt udvælge byer og områder til vores store indkøb
- Sikkerhed frem for "bekvemmelighed" i forbindelse med køb af udstyr
Vores estimerede budget er baseret på disse principper samt de ovenstående nævnte faktorer.
Varighed på turen
ca. 11 måneder
Rute
Ruten blir i grove træk: Danmark til de Canariske øer via den Engelske kanal og Bicayen, spanien og Portugal- derefter videre til Cap Verdeøerne. Atlanterhavet og så Caribien startende fra Tobago. Derefter går turen hjem via Azorerne eller båden blir lagt på land derovre.
Bådens tilstand
Båden er 99 % sejlklar (100% blir man tilsyneladende aldrig), og har været i Caribien to gange tidligere. Motoren er kun 4 år gammel, sejlene er blevet tjekket ved sejlmager og er i rigtig god stand. Båden skal bundmales, elsystemet skal gennemgåes og en SSB radio skal monteres.
Antal personer ombord
3 personer største delen af turen, dog vil der komme gæster undervejs af en varighed mellem 1-4 uger.
Ligge for anker kontra ligge i havn
Vi vil ligge for anker hver gang det er muligt. Vi vil primært kun gå i havn når det handler om sikkerhed for besætningen og båden, eller når vi skal proviantere.
Spise på restaurant kontra spise hjemmelavet mad
Vi har besluttet os for at leve af maden vi laver om bord på båden. Vi har talt med flere andre langturssejlere, der har fortalt, at det at få for vane at spise på restaurant i Caribien eller andre langtursdestinationer, kan blive en stor udskrivelse i det månedlige budget. Dette betyder ikke at vi ikke vil spise ude og opleve den lokale mad, men derimod, at vi er selektive når vi tager ud spise på en restaurant eller et andet udested.
Lommepenge
Denne post er meget individuel, så vi har ud fra samtaler med andre langturssejlere samt vores egne rejseerfaringer, fundet frem til et beløb som vi mener er realistisk.
Estimeret Budget
(3 personer/ 10 måneder)
Vedligehold Undervejs* 25000.00 kr.
Faste udgifter hjemme 1660 kr./md./per 49980.00 kr.
Ialt 3 personer 202.480.00 kr.
Ialt 1 person 67.493.00 kr.
Dette estimat er baseret på den viden vi har erhvervet os gennem rejseberetninger, samtaler med erfarne langturssejlere samt vores egne rejseerfaringer. Så ud over at vores estimater muligvis kan hjælpe jer i forberedelsesfasen, så er vigtigere endnu, at du og dine gaster bliver afklaret omkring to ting. "Hvad er det for en fælles drøm vi har med langturen?" og "Hvor lidt er nok for at vi kan ud leve den langtur vi drømmer om?"
Hvis du har kommentarer eller erfaringer du ønsker at dele, kontakt os da gerne og vi vil sørge for at det bliver publiceret her på siden.
Venligst,
S/Y Dania
TILBAGE FORSIDE
0 kommentarer:
Send en kommentar